Oplæg

Vi tilbyder oplæg om leverandørdreven innovation til alle interesserede danske virksomheder og organisationer. Inden for feltet kan vi skræddersy et oplæg, der passer ind i jeres hverdag. Vi er fleksible og indgår gerne i dialog.

Design2Network har flere erfarne oplægsholdere med hver deres baggrund.

Kristin B. Munksgaard er lektor og ph.d. på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Hun er projektleder på Design2Network og forsker blandt andet i netværk og samarbejdsrelationer, innovationsledelse og supply chain innovation. Kristin arbejder med at gøre forskning konkret og brugbart i erhvervslivet.

Poul Rind Christensen er professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Han forsker i strategier for innovation, herunder design og innovationsledelse, entreprenørskab samt ledelse i små og mellemstore virksomheder.

Anne Louise Bang er lektor og ph.d. ved Designskolen Kolding. Hun har en baggrund i tekstildesign, og hun forsker i dag i design samt designmetoder, der kan understøtte innovation i leverandørnetværk.